Eurolines - Busrejser - Bussresor - Coach travel - Bus - Buss Danish Norwegian Swedish English
 
 Booking  Køreplaner / Priser  Hotel  Information  FAQ  Afgangssteder 
 Rejsebetingelser  Kontakt  Om Eurolines  Oversigt  Job hos Eurolines 
ForsideRejsebetingelserPrint
 

Billetter/Priser

Reservation

Ændring/Annullering

Check-in

Undervejs

Bagage

Ansvar

Reklamationer

Pas/visum regler

Rejsebetingelser

Billetter/Priser

Billetten er personlig, og må ikke benyttes af andre. Voksne i alderen 26 til 59 år betaler normal pris. Unge mellem 12 og 25 år inkl. samt seniorer, som er fyldt 60 år, opnår 10% rabat på normalprisen. Der gives 10 % rabat til studerende ved fremvisning af gyldigt studiekort. Børn som er mellem 4 - 11 år inkl. opnår 50% rabat i forhold til normalprisen. Børn mellem 0 - 3 år opnår 80% rabat i forhold til normalprisen. Børn under 16 år kan kun rejse i følge med en person, der er fyldt 18 år. Til grupper à minimum 11 personer gives der specialrabat. Returbilletter er gyldige max. 6 måneder fra udrejsedato. Selskabet forholder sig ret til pris- og køreplansændringer uden varsel.  Special-/tilbudsbilletter følger andre betingelser, hvilke oplyses ved bestilling/køb.

Reservation

Reservation er obligatorisk. Hvis datoen for hjemrejsen ikke kan fastsættes inden afrejse, kan billetten laves som en »open return«.  Den rejsende skal i dette tilfælde selv reservere returrejsen mindst 48 timer før afgang.I højsæsonen anbefales det at reservere i god tid.  Kunder der ikke har reserveret plads, kan ikke garanteres plads i bussen.  Ved bestilling/køb af billet opkræves der et bestillingsgebyr på DKK/SEK/NOK 25,- eller € 4,- uanset billettype. Dette beløb refunderes ikke.

Ændringer

Ved afrejse fra Skandinavien koster en ændring af billetten 25 DKK/SEK NOK frem til 24 timer inden afrejse, forudsat ændringen foretages hos Eurolines Scandinavia.  Mindre end 48 timer før afrejse koster en ændring 60 DKK/SEK/NOK – uanset om billetten er skandinavisk eller en partnerbillet.  Special-/tilbudsbilletter ændres og refunderes ikke.  Efter afrejsetidspunktet kan en billet hverken ændres eller refunderes.

Alle ændringer skal foregå indenfor kontorets åbningstider.

Annullering/refusion

Betalte billetter der annulleres mere end 48 timer inden afrejsetidspunkt refunderes 75%.  Ved annullering mindre end 48 timer før afrejse refunderes 50% af billettens fulde pris. Hvis billetten ikke annulleres mindst 6 timer inden afrejsetidspunktet ydes der ingen refusion. Der gives ingen erstatning for bortkomne eller stjålne billetter. Tilbagebetaling kan kun ske på det kontor, hvor billetten er købt.  Special-/tilbudsbilletter ændres og refunderes ikke.

Alle annulleringer/refusioner skal foregå indenfor kontorets åbningstider.

Bagage

Udover håndbagage må den rejsende medbringe 2 kufferter a max. 80x70x20 cm. Et ekstra stykke bagage kan efter godkendelse af chaufføren medtages mod betaling af et gebyr på DKK/SEK/NOK 100,- eller € 15,- Størrelsen af gebyret kan variere alt efter hvilket land man befinder sig i. Denne betaling skal foregå på nærmeste Eurolines kontor. På visse delstrækninger kan der forekomme bagageafgift. Dyr, flyttekasser/papkasser, cykler, ski og barnevogne må ikke medtages. Alt bagage skal tydeligt vise passagerens navn, adresse og destination.

Bagageansvar

Det påhviler passageren selv at sørge for at bagagen kommer på rette bus i forbindelse med afrejse samt busskifte.  Bortkommet og ødelagt bagage erstattes ikke.  Erstatningskrav skal den rejsende rette til eget forsikringsselskab.  Eurolines anbefaler at man som rejsende tegner særskilt bagageforsikring.

Bortkommet bagage

Al mistet bagage som bliver fundet i Eurolines Scandinavias busser opbevares i København i 4 uger. Ved afhentning opkræves et servicegebyr på DKK/SEK/NOK 100,- eller €15,-

Kundens ansvar

Rejsende skal være ved afgangsstedet 30 minutter inden afrejse. I Hamburg, Amsterdam, og Bruxelles skal kunden gå til check-in ved Eurolines-kontoret 30 minutter inden afrejse; i London og Paris 60 minutter.  Samtidig skal der på forlangende fremvises gyldigt rejse id/pas og evt. visum.

I øvrigt påhviler det passageren at rette sig efter anvisninger fra Eurolines personale.

Pause

I forbindelse med pauser og færgeoverfart er det den rejsendes eget ansvar at være tilbage i bussen til den annoncerede tid. Hvis dette ikke sker skal den rejsende selv bekoste videre transport.

Rygning

Tobaksrygning er ikke tilladt i Eurolines busser, dette gælder såvel passagerer som chauffør.

Busskifte

Med Eurolines kan busskifte forekomme på visse strækninger.  Spørg din salgsperson om yderligere information.

Pas/ visum regler

Det er passagerens ansvar at rejse med gyldigt pas samt eventuelt visum. Tilbageholdes en passager pga. paskontrol, kan bussen ikke vente da køreplanen skal overholdes.  Videre befordring sker for den rejsendes egen regning.

Eurolines’ ansvar

Selskabet påtager sig ikke ansvar for uforudsete trafikforstyrrelser og forsinkelser pga. strejke, katastrofer, vejrlig eller andre hændelser af force majeure karakter. Ved forsinket ankomst yder Eurolines ikke godtgørelse for viderebefordring, hotelovernatning m.m.

Reklamationer

Eventuelle reklamationer skal rettes på skrift til det Eurolines kontor, hvor billetten er købt, dog senest 4 uger efter rejsen. Der kan forventes svartid på op til 7 uger.